Quiche Lorraine / Løgtærte

Ingredienser:

Dej:

  • 200 g mel
  • 1/2 tsk. salt
  • 75-100 g smør
  • 1-2 spsk. vand

Fyld:

  • 1/2 kg løg
  • 15O g bacon
  • 3 æg
  • 1 1/2 dl fløde
  • 100-150 g reven ost
  • Salt, peber og muskat

Tips:

Kan bruges til hovedret eller frokostret.
Kan fryses, men så skal bagetiden nedsættes med ca. 10 min.

Sådan gør du:

Bland mel og salt, skær smørret ned i melet.
Saml dejen med lidt vand til den er helt glat og fin, det tager tid.
Ælt den let igennem og stil den koldt en times tid.
Halver løgene på langs, og skær dem i tynde skiver.
Skær baconskiver i strimler og svits dem sammen med løgskiverne.
på en stor pande til alt er let gyldent.
Rul dejen ud så den er ca. 2 mm tyk, og læg den i en tærteform (Ø 25 cm).
Prik dejen med en gaffel og sæt formen i bageovnen ved 200 grader i 8-10 min.
Fordel løg og bacon på dejen.
Pisk æg, fløde, reven ost og krydderier sammen og hæld æggemassen over.
Bag ca. 25 - 30 min. ved 200 grader midt i ovnen.

Tilbage til indholdsfortegnelse