Pandekager

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 1 spsk. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 75 g hvedemel
  • 2 dl mælk
  • 1 dl hvidtøl

Tips:

Grundopskrift til en portion (12-14 stk.)
Hold pandekagerne varme på et fad og
dæk dem med et stykke alufolie.
Pandekagerne kan også vendes i luften.

Tilbehør:

Sukker og jordbærsyltetøj

Sådan gør du:

Pisk æggene sammen med sukker, salt og mel.
Tilsæt mælk og øl og pisk dejen ensartet, lad den stå ca. 1/2 time.
Rør dejen igennem, er den for tyk, tilsættes mere mælk.
Hæld dejen i en kande.
Smelt smørret til bagning i en kasserolle.
Rør 1-2 spsk. i dejen og brug resten til bagning.
Bruges en pande med teflonbelægning, kan fedtstoffet udelades.
Varm panden godt igennem.
Kom lidt smeltet smør på, hæld lidt dej på panden og sving den,
så dejen fordeles i en tynd kage.
Vendes med spatel eller paletkniv og bages på den anden side.

Tilbage til indholdsfortegnelse