Gratinerede kartofler

Ingredienser:

  • 4 bagekartofler
  • 1 dl fløde
  • 2 spsk. smør eller margarine
  • 1 fintsnittet porre
  • 1/2 tsk. salt
  • Salt, peber
    evt. revet muskatnød
  • 4 skiver bacon
  • 2 spsk. parmesanost

Tips:

Når du udhuler kartoflerne,
skal der være 1/2 - 1 cm. "kød" tilbage.
Fløden kan skiftes ud med mælk.
Muskaten kan udelades.
Prøv med en stegenål, om kartoflerne er møre.

Sådan gør du:

Skrub kartoflerne godt med en børste og dup dem tørre.
Prik et par huller i hver kartoffel med en gaffel.
Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn ca. 1 time eller til de er møre.
Skær et tyndt låg af kartoflerne.
Grav indmaden ud med en kageske og læg den i en skål.
Rør fløde, fedtstof og porre i mosen.
Smag til med salt og krydderier.
Skær baconskiverne i små strimler, steg dem sprøde og bland dem i mosen.
Fordel fyldet i de udhulede kartofler.
Drys osten over.
Gratiner kartoflerne i en 225 grader varm ovn 10 - 15 minutter
eller til osten er smeltet.
Server straks kartoflerne.

Tilbage til indholdsfortegnelse