Surbrød med kommen

Ingredienser:

  • 30 g gær
  • 1 dl lunkent vand
  • 2 1/2 dl kærnemælk
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. sukker
  • 2-3 tsk. kommen
  • 100 g hvedemel
  • ca. 400 g sigtemel

Sådan gør du:

Gæren udrøres i det lunkne vand. Kærnemælk, salt, sukker, kommen,
hvedemel og det meste af sigtemelet tilsættes.
Dejen æltes blank og smidig og sættes til hævning dækket med et klæde.
Når dejen efter cm. 3/4 - 1 time er blevet dobbelt så stor,
slås den ned og formes til et aflangt brød, der lægges på bageplade
(med bagepapir) og efterhæver ca. 3/4 time.
Brødet pensles med æg, drysses evt. med kommen og ridses med en skarp kniv,
inden det sættes i ovnen ved 225 grader og bages ca. 40 minutter.

Tilbage til indholdsfortegnelse